Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik

Ly Outdoor Camp

Salgs- og leveringsbetingelser

Her finder du nyttige oplysninger om brug af online booking. Du kan blandt andet læse om, hvordan du modtager en kvittering for et køb, fortrydelsesret og refusion samt hvordan vi behandler dine oplysninger.

Betaling

Alle priser i Ly Outdoor Camps online bookingsystem er angivet i danske kroner - inklusiv moms og afgifter med mindre andet er oplyst. Betaling sker ved hjælp af en af de accepterede betalingsformer til online booking. Der opkræves gebyr iflg. gældende regler fra betalingsudbyderen. Beløbet trækkes fra din konto, når du har booket og betalt. Ved hytter og glamping betales 50% af den samlede pris ved booking og 50% 30 dage før ankomst. For alle pladser gælder, at der betales 100% forud ved booking. Ved større grupper og fastliggere kan individuelle betalingsbetingelser aftales. Betaling for administrative bookinger følger ovenstående regler, dog vil kunden have 5 hverdage til at gennemføre betalingen på baggrund af fremsendt faktura. Betingelser vedr. fortrydelse og refusion følger i senere afsnit.

Informationer om handel på internettet

Du kan trygt handle på internettet gennem vores online bookingsystem. Du er som forbruger som udgangspunkt sikret i forhold til eventuel misbrug af dit kreditkort på nettet. Derfor er der ingen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via internettet. Du kan læse mere om, hvordan du handler sikkert på nettet på betaling.dk, fdih.dk og forbrug.dk.

Booking og levering

Du vil ved booking og betaling af en hytte, et glampingtelt, en plads til eget telt, eller en plads til egen vogn, van eller autocamper få vist en bookingbekræftelse fra Ly Outdoor Camp, hvori detaljerne for dit køb fremgår. Kontrakten kan printes fra hjemmesiden efter gennemført booking og sendes også til dig pr. mail til den oplyste e-mailadresse. Levering af det bestilte produkt sker ved ankomst hos Ly Outdoor Camp på ankomstdagen - og afsluttes ved afrejse på afrejsedagen. Begge disse tidspunkter oplyses i den ovennævnte bookingbekræftelse. Der refunderes ikke ubrugte dage, når du er påbegyndt din ferie. Vi bestræber os på at levere, hvad du som gæst ønsker, men forbeholder os retten til at ændre enhver booking foretaget af en bestemt plads/hytte til en plads/hytte af tilsvarende standard, uden af bookingen derved kan betragtes som ugyldig.

Leje af hytter og glampingtelte

Der må maksimum bo det antal personer i hytten/glampingteltet, som der er angivet på hjemmesiden og i bookingsystemet. Dette er af hensyn til brandregulativerne. Slutrengøring er et obligatorisk tilkøb. Hytter og glampingtelte skal efterlades ryddelige og faciliteter i funktionsdygtig stand. Service skal rengøres, tørres og være sat på plads. Hvis service ikke er vasket op eller sat på plads, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til den ekstra tid, der kræves for at rengøre. Dyner og puder må ikke bruges uden sengetøj, du skal enten medbringe dit eget eller leje det i receptionen. Lejer er ansvarlig for skader, som opstår på hytten/glampingteltet, inventaret eller servicen under opholdet og vil blive opkrævet et beløb svarende til det, det koster at udbedre skaderne. Alle hytter og telte er røgfrie.

Fortrydelsesret og refusion

Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:
  • Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomstdato vil det indbetalte beløb minus 25 procent i administrationsgebyr blive refunderet.
  • Ved afbestilling senere end 30 dage før ankomstdato er der ingen refundering.
Vores betingelser for afbestilling er gældende, uanset om afbestillingen sker på grund af personlige forhold eller force majeure (strejke, lockout, epidemi/pandemi eller andre forhold, som efter dansk ret opfattes som force majeure).

Afbestillingsforsikring

Vi tilbyder ikke afbestillingsforsikring, men vi anbefaler, at man tegner den privat. Typisk kan man få den ved eget forsikringsselskab eller ved deciderede rejseforsikringsselskaber.

Fortrydelsesret

Vi gør opmærksom på at en booking ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Salg af overnatning (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i Forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2, nr. 12. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret. Begrundelsen er, at genudlejning af en reserveret hytte/lejlighed/plads, der afbestilles ganske få dage før ankomst, ofte ikke vil være muligt.

Registrering af oplysninger

Ly Outdoor Camp registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i sit kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Ly Outdoor Camp beholder registreringen i fem år. Ly Outdoor Camp anvender server-side cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger, som du afgiver på siden. Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres før de sendes over internettet. Ly Outdoor Camp tager forbehold for prisfejl i online booking. Ved tilfælde af fejl er det altid de oplyste priser på hjemmesiden, der er gældende.

Reklamationsbehandling

Hvis du af en eller anden grund ikke modtager bekræftelse på dit køb, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, bedes du kontakte os så hurtigt som muligt. Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet) skal ske inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved almindelig gennemgang af din kontrakt. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Ét år efter modtagelsen af varen (opholdet) ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Når Ly Outdoor Camp modtager din klage, behandles klagen hurtigst muligt.

Klager til ekstern instans

Ønsker I klagen forelagt en ekstern instans, kan I henvende jer til ”Center for Klageløsning”. Finder I ikke en tilfredsstillende løsning på jeres klage i dialog med campingpladsen eller hos Center for Klageløsning, kan I klage til Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet træffer en juridisk afgørelse i sagen. Før I indgiver klagen til campingpladsen – eller under selve klageforløbet – er I altid velkommen til at sende jeres klage til DK-CAMP via denne klageformular: https://www.dk-camp.dk/klageformular/

Virksomhedsoplysninger

Ly Outdoor Camp Vejlsøvej 7 8600 Silkeborg 86822201 info@lyoutdoorcamp.dk